Uden en fælles vej får I ingen AI-strategi. I får hundrede forskellige måder at gætte på

Revisionsgiganten PwC gennemgår hvert år næsten en milliard jobannoncer fra seks kontinenter og tæller, hvad arbejdsgivere faktisk efterspørger. Årets udgave siger tre ting, som er svære at ignorere.

Rekrutteringen af AI-specialister voksede otte gange hurtigere end arbejdsmarkedet som helhed. I Sverige dukkede der omkring 17.000 nye annoncer op, hvor AI-viden var et krav, og annoncer, der handlede om at bruge AI i almindelige jobs, ikke at bygge den, steg med 71 procent på et år. Og den, der har AI-kompetencer i sin rolle, tjener i gennemsnit 62 procent mere end den samme rolle uden.

Tres procent. Det er ikke en lønforhandling, det er en helt anden lønniveau.

Tallet der ikke står i rapporten

Men det vigtigste tal findes ikke hos PwC. Det findes på jeres eget kontor, og det er sandsynligvis højere, end I tror: andelen af medarbejdere, der allerede bruger AI i deres arbejde, på egen hånd, i værktøjer I ikke har valgt, med konti I ikke kender til.

De venter nemlig ikke på, at ledelsen bliver færdig med sin AI-strategi. De kopierer kundemails ind i en gratistjeneste for at få hjælp til tonen. De sammenfatter mødenotater i en app, de selv har fundet. De gør det, fordi det virker, og de fortæller det ikke, for ingen har spurgt.

Hver enkelt af dem træffer fornuftige beslutninger. Tilsammen bliver det noget andet. Når AI indføres uden fælles viden og uden et fælles sted, får organisationen ingen AI-strategi. Den får hundrede forskellige måder at gætte på.

To spor, og et valg der ikke kan vente

PwC ser to veje for jobbene fremover. På det ene spor professionaliseres rollen: rutinerne automatiseres, og mennesket kan bruge tiden på det, der kræver dømmekraft, hvilket også ses på lønsedlen. På det andet spor udhules rollen, fordi arbejdsgiveren aldrig byggede noget fælles op omkring teknologien.

Forskellen på sporene er ikke teknologien, den er den samme for alle. Forskellen er, om organisationen gjorde noget sammen ud af den, eller lod hver enkelt fortsætte med at gætte.

Og tiden er ikke venlig her. De yngre medarbejdere møder allerede krav om dømmekraft, som før kom efter ti års erfaring, fordi AI’en tager sig af de ti års rutineopgaver. Ledere skal kunne svare på, hvad der gælder. AI vil ikke erstatte lederskab, dømmekraft og erfaring. Men ledere, der forstår AI, vil erstatte ledere, der ikke gør.

Hvad man faktisk gør ved hundrede gæt

To ting, og de hænger sammen.

Den første er viden. Mennesker, der forstår, hvad teknologien gør godt, og hvad den gør dårligt, gætter mindre. Derfor er uddannelse, som vores kurser, det rigtige sted at starte for mange.

Den anden er et fælles sted at bruge den viden på, og det er her, vi i EuroWork har lagt vores år. For viden uden et sted at bruge den, løber tilbage til hundrede private konti. På et fælles sted sker der i stedet dette, og det kan I tjekke i tjenesten i dag: hvert AI-svar er mærket som et AI-svar, som EU’s AI-forordning kræver siden august. Omkostningen står ved siden af svaret, mens man arbejder, i kroner og øre, ikke bagefter. Og når en AI-agent skal udføre noget, viser den sin plan og venter på godkendelse, så det, der sendes afsted, altid har et menneskes navn og ansvar bag sig.

Så forvandles de hundrede gæt til noget, ledelsen kan stå inde for. Ikke ved at forbyde det, medarbejderne allerede gør, men ved at give det et hjem med lys på.

Spørgsmålet at starte med

Jeres medarbejdere bruger allerede AI. Ved I, hvad de deler med den?

Den, der kan svare, har en AI-strategi. Den, der ikke kan, har hundrede forskellige måder at gætte på, og en konkurrent, der læste den samme rapport.

Kilden

Tallene stammer fra PwC AI Jobs Barometer, der bygger på næsten en milliard jobannoncer fra seks kontinenter.