Hvad er AI-forordningen (AI Act)?

EU's lov om kunstig intelligens: hvad den kræver af almindelige virksomheder, hvilke dele der allerede gælder, og hvorfor det meste er mindre skræmmende, end det lyder.

AI-forordningen, ofte kaldet AI Act, er EU's lov om kunstig intelligens, den første omfattende AI-lov i verden. Den inddeler brugen af AI efter risiko: nogle ting forbydes helt (som social pointsætning), højrisikosystemer (som AI i rekruttering eller kreditbeslutninger) får strenge krav, og almindelig kontor-AI ender i den lette ende med især krav om gennemsigtighed.

For de fleste virksomheder og offentlige organisationer er det gennemsigtighedskravene, der mærkes i hverdagen: AI-genereret indhold skal kunne genkendes som AI-genereret, deepfakes skal mærkes synligt, og den, der chatter med en maskine, skal forstå det. De regler gælder fra den 2. august 2026, uden overgangsperiode. Detaljerne står i artikel 50, som har sin egen side i denne ordliste.

I EuroWork håndterer tjenesten sin del af mærkningen automatisk: genererede billeder bærer mærkning i selve filen, eksport til Word, PDF, PowerPoint og Excel indeholder oplysningen i filens egenskaber, og tjenesten fortæller, når jeres del af ansvaret begynder, for eksempel ved publicering. Loven er altså ikke en grund til at vente med AI, men en god grund til at vælge værktøjer, der gør deres del af arbejdet.

EuroWork

Dine medarbejdere bruger allerede AI, ofte på private konti hvor ingen kan se, hvad der bliver kopieret ind. Med EuroWork får de den samme AI-hjælp ét sted, hvor du har styr på det: følsomme data bliver fanget, før de sendes afsted, behandlingen sker i EU, og hver svar viser sin pris, mens ledelsen sætter reglerne.

Se, hvordan EuroWork virker →